Thomas Nørgaard er arkitekt hos Christensen & Co, der står bag den nye K.B. Hallen.

Vi inviterede ham forbi for at præsentere den nye arena og fortælle om visionen, hvor det blandet andet er lykkedes at videreføre den ikoniske bue.
 

"Buen" er titlen på lysinstallationen, som pryder K.B. Hallens foyer, og som kan ses fra Peter Bangs Vej. Kunstværket er skabt af af Viera Collaro som en integreret del af den nye K.B. Hallen.

Den er skænket af Ny Carlsbergfondet.

Collaro fortæller selv: Buen tager sit afsæt i regnbuens rigdom af farver, og farvernes tilhørsforhold til naturen. Regnbuen har en rig kulturhistorisk symbolik, hvis betydning og funktion, har ændret sig gennem tiderne. Men først og fremmest handler værket om lyset i naturen; det repræsenterer en udfoldning af de prismatiske brydninger solens hvide lys gennemgår, for derigennem at skabe en mangfoldighed af farver. Regnbuen er et symbol for lykke og uendelighed der kan findes, og dermed genkendes, overalt i verden.

Buen er en lysinstallation, der med sine 3 buede aluminiumsrør følger arkitekturen, og integrerer sig i byggeriets rumlighed og konstruktion. Hvert rør indeholder 2 sæt indbyggede lysdioder, der i langsomt tempo bevæger sig individuelt henover farvespektret. Om dagen er lyset neddæmpet og træder forsigtigt frem i metalliske toner, men om natten, når solen forsvinder, bryder farverne frem og stråler i fuld styrke.

Skulpturen som helhed omfavner det indre rum, og tilføjer det en ekstra dimension i dets materialitet, der svarer på husets grundform og stemning. Værkets buede form signalerer et fælleskab, en åbenhed og et samvær, der afspejles i hallens aktiviteter. K.B. Hallen har været, og vil igen blive, en markant institution og bygning, hvor tusindvis af mennesker mødes til sportsarrangementer, musik og andre kulturbegivenheder.

I 2011 brændte en af Danmarks helt store kulturinstitutioner, K.B. Hallen, ned. Hallen havde siden 1938 været kulturgenerator for store events i København, såsom koncerter, sportsbegivenheder og messer. 5. december 2018 blev den nye K.B. Hallen så indviet og taget i brug, som en arkitektonisk genfortolkning, der bygger videre på den historiske arv.

I det nye design trækker Christensen & Co. Arkitekter tråde fra den oprindelige bygnings arkitektoniske DNA og fører dem videre i et nutidigt design, der giver genklang i københavnernes hukommelse. Hallens arkitektur med den ikoniske bue bygger samtidig bro mellem fortid og fremtid og fortæller videre på K.B. Hallens historie i en moderne version.

I 2019 pegede en enig dommerkomité på K.B. Hallen som vinder af Den Europæiske Stålpris 2019. Bag prisen står The European Convention for Constructional Steelwork (ECCS). Den internationale dommerkomité fremhævede "konstruktionens enkelhed, hvor stålbuerne understøtter elementer af beton og indgår i både tag- og dækkonstruktion, der giver styrke til store søjlefri spænd og høj robusthed".

Den nye K.B. Hallen vil i sin nye form aktivt bidrage til lokalområdets liv, med sin åbne glasgavl, der lader det indre liv sive ud og blive en del af omgivelserne. Med de store glasfacader forstærkes hallens tiltrækningskraft sådan, at hallen – der ligger tilbagetrukket fra Peter Bangs Vej – suger forbipasserende til sig med sit lys og liv.

Når gæsterne ankommer via Peter Bangs Vej vil de bevæge sig henover forpladsen mod den lysende og åbne bygning, for let at passere ind gennem glasgavlen og blive en del af hallens indre. Her leder store trapper gæsterne op på første sal, hvor en serie af loungeområder og barer skaber ramme om en behagelig indledning til de store kulturoplevelser, der udfolder sig under buens hvælvede loft.
 

Den gamle hal havde en særlig stoflighed, som blev forstærket af et væld af datidens farver. I stedet for at forsøge at genskabe denne stoflighed med moderne maling bliver den fortolket med brug af naturlige materialer, der giver hallen tekstur – både inde og ude.

K.B. Hallen er genskabt med gedigne materialer som bambustræ, håndlavede teglklinker og beton støbt på stedet, der med deres glød og struktur giver hallen sin særlige stoflighed. I facaden vil store formstøbte og hvidglaserede teglklinker give den svævende første sal en knækket og levende geometri, der reagerer med lyset og går i dialog med omgivelserne.

Et andet DNA-spor, der er bygget videre på, er den oprindelige hals massive pladsstøbte betonkonstruktion. Som en hyldest til den oprindelige hal, genopføres den næsten 20 meter høje betonvæg i foyeren med bræddeforskalling, der skaber en særlig struktur i betonen. Denne er det første, gæsterne møder, når de træder ind i forhallen.
 

K.B. Hallen er blevet genopført med fokus på fremtidens generationer af sportsfolk, koncertgængere og københavnere med moderne funktioner i en kvalitet og med en robusthed, der står mål med den oprindelige hal. Råhuskonstruktionerne er udført af stål samt plads- og elementstøbte betonkonstruktioner, der sikrer store søjlefri spænd, høj robusthed, støjdæmpning i særklasse for hallens koncertgæster, samt naboerne til hallen - alt i alt en topmoderne mulitfunktionsarena med en levetid på langt over 100 år.

“Vi vil give københavnerne en ny K.B. Hallen – ikke en kopi af den gamle – en ny hal, som bygger videre på arkitektoniske DNA-spor. Her er det buede tag nok det mest ikoniske, og derfor forbliver buen også fremover K.B. Hallens signatur.”
— Michael Christensen, kreativ direktør og grundlægger af Christensen & Co. Arkitekter