TV-2
VIGTIG MEDDELELSE OM TV-2’S JUBILÆUMSKONCERT I K.B.HALLEN DEN 29. OKTOBER 2020
Kære TV-2 fans
På grund af regeringens anvisninger, er koncertarrangøren nødt til at flytte TV-2’s jubilæumskoncert i K.B. Hallen den 29. oktober 2020 til den 28. oktober 2021.
Hvis du stadig ønsker at komme til koncerten, skal du ikke gøre noget. Dine nuværende billetter vil være gældende til den nye koncert 28. oktober 2021.
Såfremt du ikke ønsker at komme til koncerten, har du mulighed for at refunderet dine billetter ved at kontakte Billetlugen inden den. 23. september 2020 kl. 10.
Vi beklager ulejligheden og håber på din forståelse i denne udsædvanlige tid.
Tidløse klassikere som ‘Bag duggede ruder’, ’ Alt hvad hun ville var at danse’ og ‘De første kærester på månen’ er blot et lille udpluk af de mange hits, som TV·2 har leveret til den danske befolkning siden bandets begyndelse i 1980. Hele fire årtier har passeret, og med nøjagtig de samme fire bandmedlemmer – Steffen Brandt (forsanger, keyboard, guitar), Hans Erik Lerchenfeld (guitar), Sven Gaul (trommer) og Georg Olesen (bas) – tilhører TV·2 nu de sjældenheder i dansk musik, der har holdt sammen og leveret musik i usædvanlige 40 år.
I 2020 markerer det aarhusianske band deres 40-års jubilæumsfest, hvor publikum kan glæde sig til at opleve og genopleve de danske ørehængere helt tilbage fra debutalbummet ”Fantastiske Toyota” (1981) og frem til bandets seneste album ”Tæt trafik i Herning” (2018). Om den kommende jubilæumstur fortæller Steffen Brandt, forsanger i TV·2:
"Vi kommer nu, som før, som altid med fred. Og kærlighed!
Vi kommer med 40 års sange om livet og døden og alt det ind imellem.
Vi trækker en linje ned gennem historien og finder de sange frem, som nærmest synger sig selv, blandet med de sange, som er vores bud på noget tidløst og eviggyldigt.
Vi skal holde en fest og hylde fælleskabet, og vi vil ikke have det mindste imod, hvis koncerterne giver anledning til, at publikum skulle finde på at synge med.
Vi står gerne på mål for sammenhængskraften, samværet og det folkelige, og vi glæder os helt vildt til at sparke 40-årsfesten i gang!"
Når du åbner denne player, accepterer du
Spotifys privatlivspolitik.