Of Monsters and Men
Support: Vök
Of Monsters and Men bragede ind på den internationale musikscene med topplaceringer på hitlister rundt i verden og anmelderroste koncerter på festivaler som Glastonbury, Coachella og Roskilde Festivals Arena-scene, efter de i 2012 slog igennem med genudgivelsen af debutalbummet, ‘My Head Is an Animal’ og ikke mindst hitsinglen, ‘Little Talks’. Siden har bandet udgivet albummet, ‘Beneath the Skin’, og nu er de populære islændinge endelig tilbage efter fire års stilhed med nyt materiale og en dansk koncert på turnéplanen.
I starten af maj løftede bandet sløret for singlen, ‘Alligator’, der er co-produceret af Rich Costey (Muse, Vampire Weekend, Chvrches) og lyder som et kærlighedsbarn mellem Yeah Yeah Yeahs og Arcade Fire. Singlen er første udspil fra bandets kommende tredje album, ‘Fever Dream’, der er sat til at udkomme 26. juli. Singlen markerer et nyt, spændende kapitel for de islandske darlings, der har brugt pausen fra spotlyset til at bygge videre på deres internationalt anerkendte fusion af ørehængende folk og melodisk rock.
SIden Of Monsters and Mens debutalbum gik platin i USA, er det gået stærkt for islændingene, der, udover at have spillet på en lang række prominente festivaler, også har lagt vejen forbi en stribe kendte talkshows og sågar også haft en rolle i kæmpesuccesen ’Game of Thrones’.
Når du åbner denne player, accepterer du
Spotifys privatlivspolitik.