Folkeklubben
Dato 
30.10.2021Lørdag
Tid 
18:30Dørene åbner
20:00Forventet start

Folkeklubben

 

Der er langt fra debutkoncerten i Folkets Park på Nørrebro d. 23. maj 2011 foran 4 måbende piger og en schæferhund, og så til foråret 2019, hvor 20.000 mennesker indløste billet til en turné, der blandt andet talte tre udsolgte Store VEGA-koncerter i København.

I radioen har sange som ”Men ikke endnu en vinter” og ”Flammende hjerter” gjort ellers træfsikre hits som ”Fedterøv” og ”Torben Ulrich” rangen stridig. Og titelsangen ”Sort tulipan” er sågar blevet fortolket i X-Factor.

Folkeklubben består af forsanger Kjartan Arngrim, trommeslager Rasmus Jusjong og guitarist Rasmus Dall – og assisteres til koncerten af den karismatiske bassist Ida Duelund. Om udviklingen og den kommende koncert siger bandet:

Fra vi mødtes første gang og spillede sangene igennem lagde vi de planer som nu – 9 år, utallige turnéer og 4 plader senere – går i opfyldelse. Og det er denne blanding af ægte, ufortyndet storhedsvanvid kombineret med evnen til at holde snuden i sporet – konstant skrive, indspille og udgive plader – der er hemmelig-heden bag vores succes. Vi troede, at vi skulle spille de største steder på vores første plade. Men det har været vores held, at vi langsomt har måttet bygge det op, og at det netop er med ”Sort Tulipan”, at vi bryder lydmuren til K.B. Hallen. Et sted, der på smukkeste vis forener de ting som vi har prøvet at integrere i vo-res sange: tradition, fremdrift og fornyelse.

Afslutningsvis tilføjer bandet: ”Bob Dylan og The Beatles har jo for helvede stået på den scene – og nu føler vi os i grunden klar.”

Når du afspiller denne video, accepterer du
YouTubes privatlivspolitik.

Officiel hjemmeside
www.folkeklubben.dk/

Når du åbner denne player, accepterer du
Spotifys privatlivspolitik.

Åbn player