EchoPrisen 2023
Dato 
30.03.2023Torsdag
Tid 
18:30Dørene åbner
20:00Forventet start

EchoPrisen 2023

Lanceringen af TV 2 Echo fejres med en kæmpe fest i K.B. Hallen 30. marts, når 'EchoPrisen' for første gang hylder alt det og alle dem, der er brudt igennem lydmuren, har gjort en forskel og samlet os i det forgangne år. 

Værterne på showet er HjalmerFanny Bornedal og Nina Rask, som vil lede publikum og seere gennem aftenen i K.B. Hallen. De får også fornøjelsen af at præsentere fantastisk musik fra nogle af tidens største, danske stjerner såsom Drew SycamoreArtigearditBlæstMedina og Lamin

Til 'EchoPrisen' uddeles otte priser i kategorierne 'Dem vi hører', 'Dem vi ser' og 'Dem vi deler'. Fælles for de nominerede er, at de har samlet os om festen, den fælles samtale og gjort en forskel, der har betydet noget særligt i 2022. Til festen i K.B. Hallen vil TV 2 Echo give dem den tak, de fortjener, og overrække priserne til dem, danskerne har stemt på.  

Blandt de nominerede til de tre priser 'Årets hit', 'Årets lyd' og 'Årets musiker' er blandt andre Andreas Odbjerg, Jada, Blæst samt podcastene 'Bandeland', '112 for knuste hjerter' og ' Hav & Kamal'. 

I kategorien 'Dem vi ser' uddeles også tre priser: 'Årets fiktion', 'Årets tv' og 'Årets skuespiller'. TV 2 Echo hylder også 'Årets forbillede' og 'Årets klip' i kategorien 'Dem vi deler'. 

Ud over de otte priser byder aftenen også på uddelingen af det nystiftede EchoLegatet på 100.000 kroner. 

Legatet overrækkes til en person, der enten gør en ekstraordinær indsats for unge via et konkret projekt, eller en der kæmper for en specifik sag, som ændrer eller kan ændre noget for alle os andre.  

Om værterne 

Hjalmer (27) står blandt andet bag store hits som 'Kom Sommer' og 'Kongespil' og har optrådt på tonsvis af scener i hele Danmark med sin musik. I en alder af 22 år er Fanny Bornedal allerede et anerkendt navn i film- og tv-branchen. Hun har flere gange været nomineret til en Robert og har senest medvirket i DR-dramaserien 'Carmen Curlers' (2022) og filmen 'Skyggen i mit øje' fra 2021. Nina Rask (25) har stået både foran kameraet i DR-serien 'Too Sune' og siddet bag mikrofonen i podcastserierne 'Hvor regnbuen ender' og 'Funny Guy', der hver især tager udgangspunkt i LGBT+- og comedymiljøet. Nina Rask modtog desuden prisen som 'Årets LGBT-person' ved Danish Rainbow Awards i 2022.