Alphabeat
Support: Patina
’10.000 Nights of Thunder’, ’Boyfriend’, ‘Fantastic 6’, ’Heat Wave’, ’The Spell’, ’DJ’, ’Vacation’, ’Love Sea’ og selvfølgelig ’Fascination’. Vi kender dem alle sammen, og det føles næsten som var det i går, at der blev skrålet med på Alphabeats sange. Men faktisk er det hele fem år siden, Stine Bramsen gik solo og Alphabeat-drengene kastede sig over andre projekter, ovenpå næsten 10 år på farten.
Nu er De Fantastiske Seks endelig tilbage! Alphabeat har udgivet den højenergiske ørehænger, ’Shadows’, og ud over den nye single så er der, ifølge Bramsen, allerede lavet demoer og sange nok til to albums. Og så er Alphabeat også klar til at blive genforenet med det danske livepublikum. Få danske popbands har leveret så intense shows som Alphabeat, og der er lagt op til FEST når de vender tilbage med et stort anlagt show K.B. Hallen.
”Vi kan slet ikke beskrive, hvor meget vi glæder os til at træde op på scenen sammen igen. Vi har bevidst lagt begge vores shows om lørdagen, så folk får mulighed for at feste igennem med os. Hvis publikum er klar, så kommer vi til at vælte de to steder sammen,” lyder det fra Alphabeat.
Når du åbner denne player, accepterer du
Spotifys privatlivspolitik.