Morad
Dato 
15.02.2025Lørdag
Tid 
18:30Dørene åbner
20:00Forventet start

Morad

Efter flere udsolgte koncerter i København vender en af Spaniens største rapstjerner, Morad, tilbage til Danmark, hvor han giver koncert i K.B. Hallen 15. februar 2025
 

Morad har siden sin debut i 2019 markeret sig som en af Spaniens mest fremtrædende kunstnere inden for urban musik. Hans gennembrud kom med singlen "Un cuento", og uden støtte fra pladeselskaber eller radio har han i stedet opbygget sin succes selv gennem et organisk forløb, hvor hans popularitet for hver udgivelse er gradvist vokset. Med sin fleksible stil, der bevæger sig fra drill til trap og klassisk rap til UK garage, opnåede han i 2020 over 100 millioner streams med hits som "Motorola" og "Normal". Året efter, i 2021, fulgte han op med store hits som "Cómo están?", "Soñar", "Pelele".

Morad kommer fra en af de mest socialt belastede forstæder i Barcelona. Det kan tydeligt høres i hans ghettoromantiske tekster, som ulmer af autenticitet. Gennem hans musik formår Morad at dele ud af personlige erfaringer, som også danske unge kan spejle sig i.

 

I 2023 udgav Morad sit længe ventede album ”Reinsertado”, som debuterede som det fjerdebedste spanske album på Spotify nogensinde og opnåede stor succes i flere lande. Han har samarbejdet med store internationale navne som Ozuna, Jul, Central Cee og Eladio Carrión, hvilket har udvidet hans rækkevidde langt ud over Spaniens grænser. Morad har turneret i Europa og solgt ud i flere store byer som Madrid, Barcelona, Milano og sidst men ikke mindst København, hvor han senest gæstede et udsolgt Amager Bio. Kendt for at udfordre musikindustriens konventioner forbliver Morad tro mod sine rødder, hvilket har sikret ham en stærk forbindelse med sin generation.

I 2025 drager Morad på sin tredje og største europæiske turné til dato, hvor han 15. februar 2025 lægger vejen forbi K.B. Hallen i København.