Joe Bonamassa
Dato 
27.10.2026Tirsdag
Tid 
18:30Dørene åbner
20:00Forventet start

Joe Bonamassa

Blues-rock stjernen Joe Bonamassa vender tilbage til Danmark i K. B. Hallen 27. oktober 2026!

Den anerkendte og prisvindende blues-rock guitarist og singer-songwriter Joe Bonamassa vender tilbage til Danmark den 27. oktober. Sidste gang han kunne opleves på dansk jord var i Falkonersalen i 2023 samt Amager Bio sammen med Black Country Communion i 2025, og nu kan du atter opleve ham, hans guitar og det fantastiske band, han tager med sig.

Koncerten kommer ovenpå det seneste album ’Breakthrough’, der strøg ind som nummer 1 på Billboards Blues Chart – i øvrigt 29. gang han topper denne liste. I K. B. Hallen vil du opleve en god blanding af sange fra det nye album og alle dem, du kender fra hans store bagkatalog, inklusiv sange fra de Grammy-nominerede albums ’Seesaw’ og ’Royal Tea’.

Bonamassa startede karrieren som 12-årig med at opvarme for B.B. King, og har for nyligt opvarmet for legender som The Rolling Stones og The Who. Siden 2000 har han udgivet over 51 albums, både studiealbums og livealbums.

Oven på to store koncerter i det legendariske britiske venue Royal Albert Hall, kan du nu også opleve Joe Bonamassa i København!