GIVĒON
Support: Sasha Keable + Opening act: Baby Rose
GIVĒON - DEAR BELOVED THE TOUR
Oplev GIVĒON i et fortryllende R&B/soul-univers på hans ’DEAR BELOVED THE TOUR’ i K.B. Hallen den 10. marts 2026!
Med sin varme baryton og sit umiskendelige nærvær, har GIVĒON på få år forvandlet hjertesorg til kunst og cementeret sig som en af R&B’ens mest markante stemmer. Den amerikanske sanger og sangskriver slog for alvor igennem i 2020 med Drakes “Chicago Freestyle”, og har siden gjort sig bemærket med sange som “Heartbreak Anniversary” og “Like I Want You”, der har tryllebundet millioner verden over.
Hans debut-EP’er “Take Time” og “When It’s All Said and Done” viste en kunstner med både sjæl og præcision – og da de senere blev samlet i det anmelderroste album “When It’s All Said and Done… Take Time”, var det tydeligt, at GIVĒON havde skabt sin helt egen lyd. Samarbejdet med Justin Bieber og Daniel Caesar på megahittet “Peaches” samt med Drake på “In the Bible” viste en vokal, der kan bære både intimitet og storhed på samme tid.
I 2022 udkom debutalbummet “Give or Take”, og i 2025 fulgte han op med sit nyeste studie album “Beloved”, der kan beskrives som et modent, melankolsk og dybdegående værk. Glæd dig til at opleve ham i K.B. Hallen på hans ’DEAR BELOVED THE TOUR’-turné!
Om GIVĒON
GIVĒON er en amerikansk R&B-sanger og sangskriver fra Long Beach, Californien, kendt for sin dybe, karakteristiske baryton og følelsesfulde udtryk. Han brød igennem med Drake-samarbejdet “Chicago Freestyle” i 2020 og hittet “Heartbreak Anniversary”, som gik fem gange platin. Med sine albums “Give or Take” og “Beloved” har GIVĒON cementeret sin position som en af nutidens mest markante stemmer i moderne R&B.