Handicapforhold
Foran K.B. Hallen findes der 8 handicapparkeringspladser. Disse kan benyttes ved fremvisning af gyldigt ID.
Ved arrangementer med ståpladser findes handicappodiet bagerst i salen (stueplan), i midten. Der kræves særskilt billet for at få adgang til handicappodiet. Handicapbillet købes ved telefonisk henvendelse til Billetlugen (Tlf. 70 263 267).
Ved arrangementer med siddepladser vil der ikke være handicappodie. For info om et specifikt arrangement, kontakt Billetlugen (Tlf. 70 263 267).
Hele K.B. Hallens stueplan er i terræn og uden ramper eller lignende. Ydermere forefindes der elevator til garderobe og toiletter i kælderplan samt til bar og lounge på 1. sal.
Handicaptoiletter forefindes ved K.B. Hallens toiletfaciliteter i underetagen på begge sider af garderoben samt på 1. sal. Der er adgang fra stueplanet via elevator.
For handicappede er der mulighed for at medbringe ledsager med mindre andet er angivet. For yderligere info henviser vi til Danske Handicaporganisationers side om ledsagekort.
Med mindre andet er angivet i arrangementsbeskrivelsen eller på billetten, er det ikke muligt at medbringe rollator, stol eller lignende i K.B. Hallen.