Fokus på ligestilling

Fokus på ligestilling

LGBT+ og ligestilling er en del af K.B. Hallens DNA.

K.B. Hallen er medlem af Empatisk Arbejdsmarked og arbejder tæt sammen med LGBT Danmark om at sikre, at K.B. Hallens ansatte arbejder under de bedste vilkår samt til enhver tid sikrer den bedste gæsteoplevelse.

Empatisk Arbejdsmarked tilbyder arbejdsgivere, ledere, HR, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter en vigtig indsigt og nødvendig viden om, hvad det vil sige at være lesbisk, bøsse, bi eller transperson på jobbet og hvordan man skaber en arbejdsplads fri for diskrimination og stigmatisering. Empatisk Arbejdsmarkeds program introducerer en række konkrete værktøjer til at åbne arbejdspladsens kultur og personalepolitik op og vejleder i ny sprogbrug og hensigtsmæssige forandringsstrategier.

Gennem relevante eksempler fra hverdagen træner deltagerne kommunikation. Man får indblik i hvad kønsidentitet  og seksuel orientering er, arbejdspladsens tone, humor og myter samt giver deres lokale personalepolitikker et eftersyn. Målet er, at alle skal kunne være sig selv, og yde sit bedste på arbejdet, uanset hvem man er.

I K.B. hallen er der desuden unisex-toilet, som enhver kan gøre brug af, uanset kønsidentitet eller kønsudtryk.