Rundt om K.B. Hallen:
Foredrag og rundvisning
Dato 
11.02.2019Mandag
Tid 
13:00Forventet start

Rundt om K.B. Hallen: Foredrag og rundvisning

Beatles' eneste danske besøg. Led Zeppelin, Jimi Hendrix, Bob Dylan. Gøg og Gokke. Winston Churchill. Frank Sinatra. Verdens første sexmesse. Tom Bogs deler øretæver ud i bokseringen. John McEnroe og Boris Becker tørner sammen på tennisbanen.

K.B. Hallen har dannet ramme om lidt af hvert i sin lange glorværdige historie, der rækker helt tilbage til 1938.

Nu har du mulighed for at opleve den genopbyggede K.B. Hallen indefra inklusive en kop kaffe og lidt godt til ganen.

Samtidig får du en rundvisning tilsat fascinerende og sjove fortællinger, der bl.a. kommer rundt om- og giver svar på følgende:

  • Hvad skete der til "Danmarks første rock 'n' roll-koncert" i 1956?
  • Hvem spillede flest gange i den gamle K.B. Hallen?
  • Den nye K.B. Hallens arkitektur og ikke mindst akustik
  • Hvordan K.B. Hallen var vært for verdens første sexmesse, og hvordan en sexmesse blev den gamle hals undergang.
  • Hvad vejer stålbuerne, som bærer den nye K.B. Hallen – og hvor meget beton er der brugt til bygningen?


Varighed: 60 minutter.

Foredragsholder: Journalist Mikkel Falk Møller.