Pixies
Support: Blood Red Shoes
Dato 
01.10.2019Tirsdag
Tid 
18:30Dørene åbner
20:00Forventet start

Pixies

Support: Blood Red Shoes

Det er svært at overvurdere, hvor stor betydning Pixies har haft for moderne rockmusik. David Bowie, Bono, Thom Yorke, The Strokes og Pavement har alle nævnt Pixies som et yndlingsband, og Kurt Cobain sagde ofte, at bandets ”Loud Quiet Loud” filosofi havde en fundamental betydning for skabelsen af Nirvana.

Bandets debut ”Come on Pilgrim” fra 1987 blev fulgt af fire klassiske albumudgivelser, der udkom på det uafhængige pladeselskab 4AD. Sange som ”Gigantic”, ”Here Comes Your Man”, ”Debaser”, ”Monkey Gone to Heaven” kan de fleste nikke genkendende til samt ikke mindst ”Where Is My Mind?”, der fik nyt liv, da den blev brugt i filmen ”Fight Club”.

Pixies gik i opløsning i 1993, hvorefter frontmand Frank Black påbegyndte en solokarriere under navnet Black Francis, mens bassisten Kim Deal dannede The Breeders. De fire oprindelige medlemmer fandt dog sammen igen i 2004, og siden da har Pixies turneret med jævne mellemrum og udsendt en stribe ep’er samt pladerne ”Indie Cindy” og ”Head Carrier”. Tredje album efter gendannelsen udkommer til september, kort før koncerten i K.B. Hallen.

Pixies består i dag af Black Francis, David Lovering, Joey Santiago samt den tidligere A Perfect Circle-bassist Paz Lenchantin, der har spillet med bandet siden 2013.

Når du afspiller denne video, accepterer du
YouTubes privatlivspolitik.

Pixies Official Site
www.pixiesmusic.com/

Når du åbner denne player, accepterer du
Spotifys privatlivspolitik.

Åbn player