BURHAN G & SIVAS
’ONE NIGHT ONLY’
Date 
29.12.2023Friday
Time 
18:00Doors
20:00Expected concert start

BURHAN G & SIVAS

’ONE NIGHT ONLY’

Information fra arrangøren: 

Til alle der havde set frem til vores koncert i K.B. Hallen 29. december. 

Vi må desværre meddele at vi er nødsaget til at aflyse vores koncert. 

 

Vi har desværre mødt nogle produktionsmæssige udfordringer, som betyder, at vi ikke kan nå at sætte et show sammen, der lever op til det høje niveau som vi havde håbet på at levere i K.B. Hallen, og som vi stræber efter hver gang vi går på scenen. 

I stedet for at give et halvhjertet show, har vi i stedet valgt at aflyse koncerten i K.B. Hallen for nu.

Burhan G og Sivas skaber årets største fest, når de sammen indtager K.B. Hallen den 29. december 2023


Den 29. december 2023 kan man opleve Burhan G og Sivas spille en unik fælleskoncert under navnet ’One Night Only’. Som navnet lægger op til, er der tale om en enestående koncertoplevelse, hvor to af dansk musiks sværvægtere går sammen om at skabe en uforglemmelig aften med et fælles repertoire, der har været soundtrack til en hel generation.

’Jeg Vil Ha’ Dig For Mig Selv’, ’d.a.u.d.a’, ’Mest Ondt’, ’Oui’, ’Tættere På Himlen’, og ’Sidste Timer’ for blot at nævne en brøkdel af de mange hits, der tilhører Burhan G og Sivas’ musik kataloger - som helt sikkert ringer en klokke hos de fleste. Som publikum til ’One Night Only’ kan man opleve en aften på musikkens præmisser, det bliver en mindeværdig hitparade af et dobbeltshow med en fælles sætliste, hvor man tages på en fantastisk musikalsk rejse igennem de to musikeres respektive kataloger. De to artister har aldrig været bange for at samarbejde med venner og kollegaer i musikbranchen, og derfor kan man også se frem til at opleve en lang række ’Special Guests’ på scenen i K.B. Hallen. Koncerten bliver med Burhan Gs liveband, og eksempelvis agerer Burhan kapelmester på scenen under Sivas’ sange. ”Der kommer til at blive fortolket på hiphop og R&B på en vanvittig måde, koncerten kommer til at kræse om det soniske. Publikum inviteres til en aften på musikkens præmisser”, udtaler Burhan G.

Selvom Burhan G og Sivas har bevæget sig i to vidt forskellige musikalske universer, er det ikke så unaturligt, at de nu i fællesskab, vil skabe en koncertoplevelse for deres fans. Burhan G og Sivas er nemlig opvokset kun et par gader fra hinanden i Brøndby Strand på den Københavnske Vestegn. De har altid haft en stor kærlighed/respekt for hinandens meritter og har set hinanden vokse sig til de artister - som de er i dag. Deres rejser har mange fællestræk, da den udspringer fra samme by og det faktum, at det ikke altid har stået skrevet i stjernene, at de to unge drenge fra Brøndby en dag skulle indtage K.B. Hallen. Autenciteten bag kærligheden, den gensidige respekt for hinanden kommer til at stråle ud af de to artister på scenen, og dette kommer publikum uden tvivl også til at kunne mærke.

I 2023 fejrer Burhan G 20 års jubilæum med sin debutsingle ’Burhan G’, mens Sivas fejrer 10 års jubilæum for gennembrudsinglen ’d.a.u.d.a’, derfor er der lagt op til en kæmpefejring, når de to indtager K.B. Hallen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg glæder mig til at fejre livet, rejsen og til at dele scene med en person, som jeg ved også har ofret meget - vi har begge to trodset reglerne. Jeg glæder mig til at fejre, at vores musik er kommet så langt - og det vil vi gerne dele med vores fans. Jeg lover jer, at det bliver en festaften. Det bliver en aften, som man ikke vil gå glip af. Koncerten ligger mellem jul og nytår, og det bliver festen man altid har hungret efter i netop denne periode”. Udtaler Burhan G.

Om koncerten udtaler Sivas ”Jeg har set op til Burhan i mange år, ikke kun musikalsk, men også fra et menneskeligt aspekt. Han har været et stort forbillede for mig, og i mine øjne er han en af største kunstnere Danmark, har haft. Derfor bliver det en stor ære at dele scenen med ham, og vi har begge talt om, at vi skal levere et show, som vil blive husket. Jeg glæder mig til at dele oplevelsen med jer alle.”

 

Sidste sommer var begge artister at finde på singlen ’WALOU-GENERATIONER’, som var et remix af bandet Outlandishs store hit ’Walou’ fra 2001. I øjeblikket er de i studiet sammen, hvor der arbejdes på ny musik og derfor kan det ikke udelukkes, at der er flere fælles udgivelser på vej.