Thirty seconds To Mars
- Seasons World Tour
Date 
06.10.2024Sunday
Time 
18:30Doors
20:00Expected concert start

Thirty seconds To Mars

- Seasons World Tour

Thirty Seconds To Mars kommer til K.B. Hallen på deres kommende ‘Seasons World Tour 2024’ 

For at fejre Thirty Seconds To Mars’ ’Seasons World Tour’ klatrede den Oscar-vindende skuespiller, Jared Leto, i dag op ad Empire State Building i New York City. Fra toppen af bygningen offentliggjorde Jared Leto, der er frontmand i Thirty Seconds To Mars, deres monumentale ’Seasons World Tour 2024’. Touren bliver en omfattende række af shows på tværs af Latinamerika, Europa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Dette bliver bandets første headline tour i mere end fem år.

Ved at gennemføre klatringen opnåede Leto en historisk bedrift, da han blev den første person nogensinde til at klatre op til toppen af Empire State Building. Han har været fascineret af det ikoniske landmærke siden han var barn og udtalte: “The building is a testament of all the things that can be done in the world if we put our minds to it, which is largely the inspiration behind our most recent album, It’s The End Of The World But It’s A Beautiful Day.” Da han er en dedikeret klatrer, bærer denne bedrift, sammen med tour-offentliggørelsen, det budskab at alt er muligt, hvis man prøver. 

Den multiplatinsælgende duo, Thirty Seconds to Mars, der består af brødrene Jared og Shannon Leto, lavede et triumferende comeback med deres sjette studiealbum, ’It’s The End Of The World But It’s A Beautiful Day’, som udkom 15. september på Concord Records. Med albummet træder bandet ind i en ny æra, hvor de både går på opdagelse i de mørkere sider af mennesket, men også de håbefulde sider. Det er en påmindelse om, at selv når vi står over for umulige forhindringer på vores vej, så er der stadig skønhed i verden. Den første single ’Stuck’ gik ind som #1 på den alternative radio chart og gik i Top-10 i Italien. Den nuværende single ’Seasons’, som touren er opkaldt efter, er i Top-3 på de tyske airplay charts. Sangen sætter spørgsmålstegn ved om vi kan acceptere forandring, mens vi bevæger os gennem livets forskellige sæsoner.