KALEO
Special guest: Júníus Meyvant
I dag annoncerer det multiplatinsælgende og GRAMMY-nominerede islandske rockband, KALEO, deres nye single ”Rock N Roller”, som er ude på alle streamingplatforme. Sangen, som er blevet en fanfavorit, har været fast inventar som ekstranummer til mange af deres shows lige siden de startede. Nu har bandet besluttet sig for at indspille, og udgive, sangen for deres fans rundt omkring i verden.
Om ”Rock N Roller” udtaler KALEOs JJ Julius Son: “I wrote it during the early days of KALEO. We started playing it right away and have been performing it in our set ever since, usually as the last song at our shows. When we went into the studio for our upcoming album, we all decided it was time to record a proper version of the track and finally release it to the world.”
Derudover har KALEO annonceret den britiske og europæiske del af deres Payback Tour, hvor de vil levere headline shows på tværs af kontinentet, inkl. det ikoniske OVO Arena Wembley i London. Efterårs-touren starter i Sagres Campo Pequeno i Lissabon, Portugal den 2.. november og fortsætter indtil midten af december. På den kommende tour vil Júníus Meyvant være support til alle shows, inkl. i K.B. Hallen.